searchSymbol
hero
Her kan du lege og lege

Astrid Lindgren værnede om børnenes ret til at være børn. Den frie leg løber som en rød tråd gennem alle hendes bøger, og naturligvis har den også en stor plads her i Astrid Lindgrens Verden. Ud over de spændende miljøer fra fortællingerne, som børnene frit kan udforske i deres eget tempo, har vi masser af steder, som udelukkende er beregnet til leg. Det her er et sted skabt for at give børn mulighed for at opleve og opdage Astrid Lindgrens elskede fortællinger på deres betingelser.

Birkelunden

Her kan I udfordre hinanden i mod og balance på vores jorden-er-giftig-bane. Eller bygge en forhindringsbane og konkurrere med kæpheste. På det grønne område findes en række forskellige typer lege for alle aldersgrupper. Her er vandlege, gyngeheste, stylter og en labyrint, som de dygtige kan finde vej igennem.

image
image

Legeladen

Inde i laden er der en rutsjebane, et pulterrum, hemmelige gange og gamle landbrugsting. Her kan du lege butik, passe trædyrene eller udforske loftet. Der er også en brønd, hvor du kan hejse vand op til trægrisene, og en lille mark hvor I kan pløje og harve i fællesskab.

image
image

Møllen

Her kan du lege med vand i alle dets former. Du kan klatre på hjul, tag og net af reb eller køre i rutsjebane. Møllen er et sted som både indbyder til fantasifuld leg og afstresning.

image
image

Mattisskoven

Mattisskoven er en skov fuld af besynderlige væsner og spændende lege. En del af Mattisskoven er en mystisk sti, hvor du kan opleve skoven på tæt hold. Her kan du få øje på lysende øjne fra forskellige væsner eller troldtøj gennem tågen. Der, hvor stien ender, er der mulighed for at bevæge sig frit rundt i skoven og opdage ruiner, gemmesteder og alle de andre ting, som er skjult der.

image
image