searchSymbol
hero
Ronja Røverdatter

Den nat, hvor Ronja blev født, gik der et tordenvejr over bjergene, lynet slog ned og kløvede den ældgamle Mattisborg i to dele. Her vokser Ronja op med Lovis, Mattis og deres tolv røvere. Og hun opdager så småt verden udenfor, som er fuld af herlige, men også farlige ting. I skoven møder hun grådværge, rumpenisser og skovhekse, og her hører hun de underjordiske synge og lokke. Og det er her, i Nordborgen, at Mattis’ ærkefjende Borka, i al sin frækhed og uden at spørge, en nat flytter ind med hele sin røverbande. Han medbringer sin dreng Birk, som også blev født samme uvejrsnat…

Mød Ronja Røverdatter

I Mattisborgen kan I opleve, hvordan røverne bor og lever, høre dem synge deres sange og være med, når de planlægger deres røvertogter. Ronja og Birk mødes hver dag i Mattisskoven, men de plejer at holde sig i nærheden af borgen, så hvis I holder godt udkig, får I nok øje på dem. Her opfører vi, fra den 14 juni, flere scener fra bogen Ronja Røverdatter, blandt andet fra dengang Ronja blev født, og da borgen revnede midt over. Mellem forestillingerne kan I klatre rundt og udforske borgen, fra fængselshullerne i kælderen til Skalle-Pers tårnværelse og det livsfarlige Helvedesgab. I dagsprogrammet og i vores app kan I se, hvornår Ronja, Birk og deres røvere er hjemme på borgen.

 

Programpunkter Ronja Røverdatter

image
image

Du kan læse mere om Ronja i bogen: Ronja Røverdatter (1981).

logo
© 2019 Astrid Lindgrens Värld AB. info@astridlindgrensvarld.se, +46 (0)492 798 00. Box 198 SE-598 85 Vimmerby, Sweden. Org. nr: 556303-3033.