searchSymbol
hero

Teater- og dagsprogram, 14. juni - 25.augusti

Der er virkelig meget at se og opleve i Astrid Lindgrens Verden i løbet af en dag. Her finder du vores dagsprogram med tider og holdepunkter for en del af de ting, der sker. Ud over tider på teaterforestillinger, kan du også se, hvornår Pippi, Emil, Karlsson og alle de andre er hjemme hos sig selv og kan tage imod jer som gæster. De tider er markeret med mørke farver i skemaet.

Brødrene Løvehjerte

Kirsebærdalen


11.10 – 12.30 Kom og mød Brødrene Løvehjerte i Kirsebærdalen


 

11.15 Min bror, Jonatan Løvehjerte

Karl “Tvebak” Løve er ni år gammel, og han ved, at han snart skal dø. Det hørte han sin mor sige til en af de damer, som hun syr kjoler for. Jonatan er Tvebaks storebror, og en dag fortæller han Tvebak om Nangijala, hvor man kommer hen, når man er død. “Der er man med i et eventyr fra morgen til aften”, siger Jonatan. Og måske kommer Tvebak som en snehvid due og hilser på en gang imellem, præcis ligesom i den sang, deres mor plejer at synge. Men det bliver ikke Tvebak, der kommer først til Nangijala. En voldsom brand bryder ud i brødrenes lejlighed, og Jonatan tager sin bror på ryggen og hopper ud ad vinduet på anden sal. Han redder Tvebaks liv, men dør selv på gårdspladsen efter faldet. Nu venter Tvebak bare på at møde Jonatan igen, i Nangijala. Hvis da ikke det der med Nangijala bare var en af de sjove ting, som Jonatan plejede at finde på? Men en dag sidder den der i vindueskarmen. En snehvid due, og bag duens kurren hører Tvebak Jonatans stemme, der fortæller om Nangijala. Så var det sandt alligevel!

 

12.00 Rejsen fra Kirsebærdalen

Tvebak er kommet til sin bror Jonatan i Kirsebærdalen i Nangijala. Her møder han Sofia og alle hendes snehvide duer, Hubert – jægeren, og Jossi – den sjove og hyggelige krovært. “Eventyrenes og lejrbålenes tid” havde Jonatan kaldt tiden i Nangijala. Men alle eventyr er ikke smukke her, det forstår Tvebak, da Jonatan fortæller ham om Nangijalas to grønne dale, Kirsebærdalen og Rosendalen. I Rosendalen hersker den grusomme tyran Tengil, og han har bygget en mur omkring dalen og taget folket som slaver. Sofia og Jonatan leder den hemmelige frihedskamp, og Sofias duer flyver med budskaber over bjergene til Rosendalens leder Orvar. Nu har man fundet en af Sofias duer død, uden budskab og med en pil i brystet, og Sofia indser, at der må være en forræder i Kirsebærdalen. Da nyheden når dem, at Orvar er taget til fange, bliver Jonatan nødt til at begive sig ud for at forsøge at befri ham. Tvebak bliver alene tilbage i Ryttergården. En nat råber Jonatan på ham i drømme, og Tvebak forstår, at han bliver nødt til at ride efter Jonatan, over bjergene mod Rosendalen for at hjælpe sin bror – selv om han er bange. Han aner ikke, at han vil møde forræderen i bjergene.

Brødrene Løvehjerte

Rosendalen


14.00 – 16.10 Kom og mød Brødrene Løvehjerte i Rosendalen


 

14.00 Genforening i Rosendalen

Tvebak er blevet taget til fange af to Tengilsoldater i bjergene. Han har løjet og sagt, at han bor hos sin farfar i Rosendalen, for ved hjælp af soldaterne at komme dertil og måske finde sin bror Jonatan, som gemmer sig et eller andet sted i dalen. Ingen slipper ellers ind eller ud gennem porten uden den hemmelige adgangskode: “Al magt til Tengil, vores befrier”. Overalt leder soldater efter Jonatan Løvehjerte. Men folket skjuler ham og synger hemmelige sange om “Jonatan, vores frelser”, som skal redde dem fra tyrannen. I Rosendalen kommer Tvebak og soldaterne frem til et lille hus, og her står der en gammel mand. Han hedder Mattias og forstår, at Tvebak er i knibe. Derfor lader han som om, at han er Tvebaks farfar, for at redde ham fra soldaterne. Men Mattias gemmer også på en hemmelighed, en hemmelighed som Tvebak snart skal finde ud af.

 

15.00 Ingen lille lort

Mens udgangsforbuddet i Rosendalen hersker, graver Jonatan på den hemmelige gang, som skal bringe ham væk fra Rosendalen. Hans mission er at redde frihedskæmperen Orvar, der nu sidder fanget i Katlagrotten. Soldaterne har arrangeret en fest i Rosendalen. De chikanerer byboerne, synger, skråler og drikker stadig mere øl, og til sidst falder de i søvn. Jonatan benytter lejligheden til at stjæle en hjelm og en kappe – de kan måske vise sig nyttige på et tidspunkt. Så får de pludselig besøg af en soldat, der beslutter, at Tvebaks hest skal hentes samme aften som gave til Tengil. Den eneste måde at redde hesten Fjalar på nu er, at Jonatan klæder sig ud som soldat og rider ud med hestene gennem den store port. Men uden adgangskode slipper ingen hverken ind eller ud gennem Tengils mure. Hvis Jonatan bare havde den adgangskode…

 


17.00-17.30 Kom og mød Brødrene Løvehjerte i Rosendalen


 

17.00 Stridens dag *

Folket i Rosendalen forbereder sig i al hemmelighed på Stridens dag, hvor dalen endelig skal blive befriet for tyrannen Tengil. Tengil og hans soldater leder stadig efter Jonatan Løvehjerte og straffer de af Rosendalens folk, som gemmer ham, stadig strengere. Jonatan og Tvebak begiver sig ud for at redde Orvar fra Katlagrotten, og nu begynder jagten gennem bjergene med soldaterne lige i hælene. Tvebak kan ikke løbe så hurtigt og lader Orvar og Jonatan løbe i forvejen, for så at hente ham senere. Da Tvebak har set Jonatan, Orvar og soldaterne forsvinde, møder han nogle personer, som han genkender. Det er Sofia, Hubert og… Jossi! Sofia ved stadig ikke, at Jossi er forræderen! Da Tvebak afslører ham, flygter Jossi op i bjergene. Derefter begiver de sig af sted mod Rosendalen igen, for nu er dagen kommet – Stridens dag. Mange skrig høres i Rosendalen den dag, men et af dem lyder ikke som noget andet. Katla er kommet – en ældgammel drage der kan lamme hvem som helst med sin ild, og som kun adlyder Tengils stridshorn.

* Forestilling “Stridens Dag” indeholder scener og effekter, som kan være uhyggelige. Derfor har vi valgt at anbefale en minimumsalder på 9 år.

Ronja Røverdatter


11.00 – 12.10 Mød Ronja Røverdatter


 

11.00 Den nat hvor Ronja blev født

Den nat hvor Ronja bliver født, går der et tordenvejr over bjergene. Det er et uvejr, som ingen nogensinde har set magen til, og lige pludselig slår lynet ned i den ældgamle Mattisborg, så den revner midt over – med et rigtigt helvedesgab midt imellem. Mattis raser som et vildt dyr – hvordan kan sådan noget overgå hans fars gamle borg? Men uanset hvad så går livet videre i Mattisborgen præcis som før, blot med den forskel, at der nu også er et barn. Et barn som lidt efter lidt gør Mattis og alle hans røvere mere eller mindre kvindagtige, synes Lovis. Og tiden går, og en skønne dag er Ronja blevet så stor, at Mattis indser, at tiden er kommet. Ronja må begive sig ud og opdage verden uden for Mattisborgens trygge mure. Men først fortæller Mattis hende et og andet om skovens farligheder, ikke mindst de lumske grådværge, der lurer i tusmørket…

 

11.45 Ronja møder Birk

Siden tidernes morgen havde Borkarøvere og Mattisrøvere ligget i krig med hinanden. Og da Ronja blev født, glædede Mattis sig over, at Mattisslægten nu ville leve videre, mens Borkaslægten ville gå ad hekkenfeldt til. Jo, for Borka kunne jo ikke få børn, det havde man altid hørt. Hvad Mattis ikke vidste var, at samme uvejrsnat, hvor Ronja kom til verden, blev også Birk født – som søn af Borka og Undis. Og en dag hvor Ronja som sædvanlig går og passer på ikke at falde ned i Helvedesgabet, så sidder han der, Birk Borkason. Og han påstår, at han, Borka, Undis og alle deres røvere er flyttet ind i Nordborgen i nat. Hvilken utrolig frækhed! Ronja bliver rasende, og endnu mere rasende, da lømlen giver sig til at hoppe over det livsfarlige Helvedesgab. “Bare vent til Mattis finder ud af det her, så ryger samtlige Borkarøvere ud af borgen i en fart”, siger Ronja. Men helt så enkelt viser det sig ikke at være…

 


13.45 – 16.15 Mød Ronja Røverdatter


 

13.45 Vinter i Mattisskoven

Så kom vinteren til Mattisborgen og Mattisskoven. Røverne vinterbader og kæmmer lus, og Ronja begiver sig ud i skoven på ski. Men midt i et tag mister hun skien, og hendes ene fod sidder fast i et rumpenissehul. En skovheks får øje på Ronja og flyver af sted for at hente sine skovheksesøstre. De vil tage Ronja med op i bjergene, hvor hun skal arbejde, til blodet flyder. Ronja kæmper fortvivlet for at komme fri, men får ingen hjælp af de omkringfarende rumpenisser. Så kommer Birk, som Ronja egentlig er så vred på. Han hjælper hende med at komme fri, og pludselig ønsker hun, at han aldrig mere skal gå fra hende! Hun ville ønske, at han var hendes bror. “Jeg kan da godt være din bror, hvis du vil”, siger Birk. ”Ronja, min søster”. Vel hjemme i den trygge borg igen spørger Ronja Mattis, hvordan der kan være så mange ting, som røverne bare går og finder hver dag. Mattis bestemmer sig for endelig at fortælle Ronja, hvad det egentlig er, røvere går og laver.

 

14.50 Vilddyrsmødet

Den nat hvor tordenvejret buldrede hårdt over bjergene, og lynet kløvede Mattisborgen i to dele, blev ikke bare Ronja, men også Birk Borkason født. Lige siden tidernes morgen havde Borkarøvere og Mattisrøvere været ærkefjender, og efter at Borka uden tilladelse var flyttet ind i den utilgængelige Nordborg for at undslippe fogedens knægte, tilbringer Mattis både dag og nat med at spekulere på, hvordan han skal få smidt Borka og hans følge ud. Ronja og Birk derimod, de er ikke bare venner – de har i al hemmelighed besluttet sig for at være bror og søster. Det kom i stand, efter at Ronja først havde reddet Birks liv, og Birk derefter havde reddet Ronjas liv. Nu ønsker de bare, at deres gamle hidsigpropper af nogle fædre kunne slutte fred og måske – som Skalle-Per altid har sagt – slå sig sammen til én stærk røverbande. Det kunne jo nok være nødvendigt, når fogedens knægte sværmer som fluer i Mattisskoven.  Men hvem skulle så være høvding for sådan en røverbande? Det er noget, som kun kan afgøres i en tvekamp – et rigtigt vilddyrsmøde.

Villa Villekulla

 


10.30 – 12.30 Kom på besøg Pippi Langstrømpe i Villa Villekulla


 

10.30 Pippi flytter ind i Villa Villekulla

Det er kommet frøken Prysselius for øre, at der bor en lille pige helt for sig selv i et hus i byen, og det går naturligvis ikke an. Hun bestemmer sig for at aflægge Pippi et besøg og tage hende med tilbage til sit børnehjem, så Pippi kan komme til at bo under ordnede forhold. Begynde i skolen og lære multiplikationstabellen for eksempel. Pippi mener overhovedet ikke, at hun har brug for at flytte ind på et børnehjem: “Jeg har klaret mig uden pluttifikation i ni år, og så går det nok også fremover!”

 

11.30 Pippi får besøg af tyve

I udkanten af den lille, lille by, i et gammelt forfaldent hus, bor Pippi Langstrømpe. Hun er ni år gammel og bor der helt for sig selv med sin hest Lille Gubben og sin abe Hr. Nilsson. En dag kommer der to fattige vagabonder forbi ved navn Dunder-Karlsson og Blom. De vil have fingre i Pippis taske med alle de guldpenge, som hun har fået af sin far, men de ved jo ikke, at Pippi faktisk er verdens stærkeste pige!

 

12.15 Pippis pappa kommer hem

Pippi Langstrømpe er ni år gammel og bor i Villa Villekulla helt for sig selv med sin hest og sin abe. Pippis mor bor i himlen, og hendes far er kaptajn, men han blæste i havet under en storm i det Caribiske Hav. Men en skønne dag høres tonerne af en sørøversang nede fra havnen, og en båd lægger til ved broen. Det er Pippis far, som endelig er kommet hjem! Han har savnet sin datter så frygteligt, og han og matrosen Fridolf fortæller Pippi, Tommy og Annika om, hvordan Efraim Langstrømpe blev konge på Kurrekurredutøen og om de vilde eventyr, der til sidst førte ham hjem til Villa Villekulla.

 


14.15 – 16.30   Kom på besøg Pippi Langstrømpe i Villa Villekulla


 

14.15 Sørøver-Fabbes pige

En dag modtager Pippi en flaskepost fra sin far. Der står, at hans matroser har gjort mytteri, og at han nu holdes til fange af to ubehagelige typer ved navn Blod-Svente og Jocke med Kniven. De nægter at slippe ham fri, medmindre han fortæller, hvor Sørøver-Fabbes skat er gemt. Pippi beslutter sig for at tage Tommy og Annika med på en redningsekspedition, og det lykkes dem både at redde faren og skatten. Men sørøverne har minsandten ikke tænkt sig at opgive så let, og de er parat til at bruge beskidte tricks for at få skatten tilbage…

 

15.10 Pippe leger tagfat med politiet

Frøken Prysselius har bedt byens politibetjente Kling og Klang om at hente Pippi i Villa Villekulla, så pigen endelig kan blive anbragt på byens børnehjem. Små børn kan naturligvis ikke bo for sig selv, det kan enhver jo forstå. Politibetjente er det bedste, Pippi ved; næst efter rabarbercreme selvfølgelig, og hun synes, det er så sjovt at lege tagfat med dem! Men hun har naturligvis ikke tænkt sig at følge med til børnehjemmet.

 

15.45 Selvfølgelig har Pippi en far

Pippis far er endelig kommet hjem og nu forbereder han, Pippi og matrosen Fridolf sig på atter at stå til søs. Frøken Prysselius og byens politibetjente, Kling og Klang, ved ikke, at Pippis far er kommet hjem, og nu kommer de rendende til Villa Villekulla, for med alle midler at få Pippi med tilbage på børnehjemmet en gang for alle. Pippi bestemmer sig for at spille dem et puds og siger til sin far Efraim, at han skal gemme sig…

 

Katholt

 


10.45 – 13.40 Kom på besøg hos Emil og familien Svensson i Katholt


 

10.45 Da der blev afholdt husoverhøring i Katholt

Husoverhøring var noget provsten gennemførte i gamle dage, når han ville være sikker på, at alle mennesker ude i sognet kunne deres bibelhistorie ordentligt. Og i dag skal der være husoverhøring i Katholt. Bagefter bydes der på kaffe, minsandten, og Emil sørger for at låse hønsene inde, præcis som hans mor har bedt ham om at gøre det. Omhyggelig som han er, låser han ikke bare hønsene inde, han låser også alle andre småhuse og skure, som står åbne, også dasset – Nissehuset. Men nu er der bare det ved det, at her sidder Emils far i fred og ro…

 

11.50 Da lille Ida skulle lave skarnsstreger

I Katholt i Lønneberg i Småland, der bor Emil og hans lillesøster Ida. Har du nogensinde hørt om dem? Hvis du har, så ved du også, at Emil laver skarnsstreger næsten hver eneste dag og må sidde i huggehuset for det. Hans far tror, at Emil på denne måde vil vænne sig af med at lave skarnsstreger for at undgå huggehuset. Men der tager han fejl. Emil synes, der er ret hyggeligt i huggehuset. Ida synes også, der er hyggeligt i huggehuset. Hun ville også så gerne lukkes inde i huggehuset, men det er ligesom om det aldrig vil lykkes for hende at lave skarnsstreger, uanset hvor hårdt hun prøver. Og som Emil siger: “Skarnsstreger finder man ikke på. De kommer af sig selv.”

 

12.45 Da Emil stak hovedet i suppeskålen

I dag skal man have kødsuppe til middag i Katholt. Det kan alle godt lide, især Emil som stikker hele hovedet ned i suppeskålen for at labbe den sidste slurk i sig. Men nu sidder hans hoved fast, og familien må tage til lægen i Mariannelund for at få ham fri af skålen. Det er den rene elendighed, og så lige i dag hvor der skal være fest i Katholt og alting, og den fine frøken Petrell kommer på besøg. Flaget er hejst, når hun kommer, og det er ikke et hvilket som helst flag, for lille Ida ville vide, om man kunne se helt til Mariannelund fra flagstangens top, og Emil – flink som han er – hjalp hende selvfølgelig med at se efter.


15.00 – 16.45   Kom på besøg hos Emil og familien Svensson i Katholt


 

15.00 Da Emil hældte dej over sin far

Da Emil hører, at der er en rotte i køkkenet, beslutter han sig for at opsætte en fælde. Men det var ikke meningen, at fars storetå skulle havne i den! Og da Emil ville gøre far glad igen og vise ham den gode paltdej, som de skulle have til middag, så var det da ikke meningen, at far skulle have den lige midt i ansigtet. Men da Emil bliver låst inde i huggehuset for tredje gang den samme dag, beslutter han sig for, at nu er det nok. Lina synes derimod, at det er meget godt, at Emil sidder, hvor han sidder, så hun låser lidt ekstra for ham, for så kan hun jo være i fred med sin Alfred.

 

16.25 Da Emil gjorde tre tapre forsøg på at hive Linas kindtand ud

Emil, Anton, Lina og Alfred har været på auktion i Backhorva, og nu kommer de hjem. Emil har gjort en række handler, som hans far mener er vanvittige, Alfred har været i slagsmål, og Lina har tandpine, efter at Kragstorpbonden har budt hende på for mange bolsjer. Alfred synes, at hun bør gå hen til Smedepelle for at få trukket tanden ud. Smedepelle er Lønnebergs smed, og det er ham der trækker indbyggernes værkende tænder ud med sin store, uhyggelig tang. Og 50 øre i timen tager han også for det. Så ham skal Lina ikke nyde noget af. Hun gyser ved tanken om, hvor dyr og langvarig en tandudtrækning det kan blive. Men Emil mener, at han nok skulle kunne få tanden ud både billigere og hurtigere…

Junibakken

 


11.00 – 12.45 Kom på besøg Madicken på Junibakken


 

11.00 Sommerdag med lus

I det røde hus nede ved åen bor Madicken. Her bor også hendes mor, far og lillesøster Lisabet. Og så Alva naturligvis, hun er barnepige og den rareste i verden. I huset ved siden af, som kaldes Lugnet, bor Abbe, og det er Madickens bedste ven. Her bor også tante og onkel Nilsson – Abbes mor og far. I dag er Madickens allerførste sommerferie begyndt. Tænk at noget så skønt kan være sandt!

Abbe har købt kaniner, som han er så glad for. Men en ræv er begyndt at strejfe omkring gården ved nattetide, og onkel Nilsson beslutter sig for at finde den gamle rævesaks frem for at sætte en fælde for ræven. Hjemme i Junibakken opdager Alva, at Madicken har fået lus, og Alva må gå i gang med en ordentlig gang aflusning med sabadillaeddike.

 

11.40 Madicken og Lisabet på udflugt derhjemme

flere oplysninger vil komme.

 

12.15 Fattigdommens hjælpeløshed

flere oplysninger vil komme.

Karlssons tag

 


10.25 – 13.00 Kom og tirritér med Karlsson og Lillebror


 

10.25 Lillebror møder Karlsson

I en helt almindelig gade i Stockholm, i et helt almindeligt hus, bor der en helt almindelig familie, som hedder Svantesson. Der er en helt almindelig far og en helt almindelig mor og tre helt almindelige børn, Bosse, Bettan og Lillebror. Der er kun én person i hele huset, som er usædvanlig, og det er Karlsson på taget.

I dag var en af de der kedelige dage, hvor det slet ikke var sjovt at være Lillebror. Hans mor lider af blodmangel og er nødt til at tage væk et stykke tid for at komme til hægterne, og så kommer der en husbestyrerinde – frøken Bock – for at tage sig af Lillebror om dagen, mens hans far er på arbejde. Og Lillebror føler sig lige pludselig helt alene i verden. Må så hører han med et en snurrende lyd uden for vinduet…

 

11.30 Karlsson åbner eventyrverdenen for onkel Julius

Onkel Julius, som er Lillebrors slægtning, er kommet til byen for at besøge sin læge, og han skal bo hjemme hos Lillebror og Frøken Bock, mens han er i byen. Husbukken har kommanderet fred og ro, men Karlsson er jo som sædvanlig oplagt til lidt sjov. Han og Lillebror filurerer, figurerer og klæder sig ud som spøgelser, og det hele ender med, at onkel Julius tror, han har set et lyslevende eventyrvæsen. Opslugt af sin nye indsigt betror han sig til Frøken Bock, og til Karlssons store ærgrelse finder de trøst hos hinanden.

 

13.30 Karlsson bliver smidt ud

Frøken Bock, som er kommet for at passe Lillebror, mens hans mor og far er væk, gør hovedrent og steger frikadeller, og naturligvis synes “verdens bedste støvsugersuger” også, at han skal hjælpe til. Lillebrors frimærker for eksempel, de kan jo ikke bare ligge og flyde hvor som helst, mener Karlsson, og suger dem straks op. Bagefter vil som sædvanlig gerne have nogle gode frikadeller, men det har frøken Bock tænkt sig at sætte en stopper for, en gang for alle.

Rasmus på farten

 


14.30 – 16.45   Rasmus och Paradis-Oskar är på luffen


 

14.30 Rasmus møder Guds sande landevejsridder

Rasmus og Paradis-Oskar fortæller, hvordan det gik til, da de mødtes for allerførste gang. Rasmus var stukket af fra børnehjemmet Västerhaga og havde begivet sig ud på landevejene for at finde sig et par forældre. Gunnar har sagt, at alle gerne vil have piger med krøllet hår, men der må vel være nogen, som kunne tænke sig en dreng med glat og stridt hår? Han løber ad de små stier i sommernatten og overnatter i en lille lade på en eng. Da han vågner, opdager han, at han ikke er alene i laden; i høet derovre ligger en landevejsridder. Det er Oskar – Paradisets vagabond og Guds sande landevejsridder – som traver på landevejene med sit håndklaver og synger på gårdene for en skilling eller en bid brød. Sådan en paradisvagabond kunne Rasmus også godt tænke sig at være…

 

15.30 Rasmus og kattevisen

For at få en bid mad skal Rasmus og Oskar hugge lidt brænde for en bondekone. Men Oskar vil selvfølgelig hellere spille en lille truttelut. Når det gælder arbejde, kan jeg nøjes med lidt, siger han. Rasmus fortæller, at han drømte om en kat, Oskar spiller lidt på sin harmonika, og straks har de lavet en vise!

 

15.50 Rasmus, kæmpernes konge

I et gammelt hus i en forladt by kan folk, der er på flugt fra amtmanden, gemme sig, i hvert fald indtil den værste fare er drevet over. Det gør Oskar og Rasmus, for amtmanden har jo fået den idé, at det er Paradis-Oskar, som er skyldig både i røveriet på Sandö og hos Fru Hedberg. Selv om han er så uskyldig som nyfalden sne!

Men hvem der også synes, at en forladt by er et godt gemmested, det er de rigtige forbrydere Lif og Liander. De kommer dertil for at se til det røverbytte, som de har gemt i et af husene. Rasmus og Oskar ser dem tage både pengene og Fru Hedbergs halskæde frem, og de kan høre dem tale om, hvad de vil gøre med alle pengene. Da de er gået, sniger Rasmus og Oskar sig frem og tager tyvegodset for at aflevere det til amtmanden. Men så, oh skræk og rædsel, kommer tyvene tilbage!

Lille scene

11.45   Frøken Prysselius’ alsang

Frøken Prysselius har arrangeret en alsang for alle børn og voksne, der vil være med til at synge, og Kling og Klang har lovet at komme og hjælpe til. De har desuden lovet frøken Prysselius at forberede en helt speciel overraskelse; men det har de måske ikke rigtig husket at gøre… På scenen står naturligvis også byens eget orkester Jubilæumsorkestret.

 

13.30 Karlsson på taget – det lille spøgelse i Vasastan

Lillebrors mor og far er bortrejste, og Frøken Bock er rykket ind for at tage sig af Lillebror. I dag har hun bagt boller, men Lillebror får ikke lov at smage dem; “mellemmåltider ødelægger appetiten”, siger Frøken Bock. Eller “Husbukken”, som Lillebror kalder hende. Så er det heldigt, at Karlsson på Taget er verdens bedste husbukketæmmer! Han begynder med at “tirritere” hende godt og grundigt – ved at optræde som spøgelse for hende. Men Frøken Bock bliver glad, for endelig kan hun overgå sin skidtvigtige søster Frida, som har været i TV og fortælle om de spøgelsesstemmer, hun har hørt.

 

15.25   Nils Karlsson-Pusling

Bertil er alene hjemme. Det plejer han at være, mens han venter på, at mor og far skal komme hjem fra fabrikken. En gang har han haft en søster – Märta – men hun er død nu. Det er så trist at være alene hver eneste dag. Pludselig da Bertil keder sig allermest, hører han små trippende skridt, og så ser han en lille dreng nede under sengen, ikke større end en tommelfinger. Det er Nils Karlsson-Pusling, og han bor under Bertils gulv. Der kan man komme ned gennem et lille hul under sengen, og hvis Bertil bare kan huske at sige det rigtige magiske ord “killevippen”, så kan han også blive lille og følge med ned og lege.

 

16.25 Fri som en fugl! – viser og sange med Rasmus, Paradis-Oskar og Vagabondorkestret

Den forældreløse børnehjemsdreng Rasmus har slået følge med landevejsridderen Paradis-Oskar i sin søgen efter en far og mor, nogen der vil have en dreng med glat og stridt hår. De vandrer sammen ud af landevejen og synger små truttelutter for en skilling eller en bid brød, og nogle gange møder de Oskars vagabondkammerater Bøvse-Nisse, For Syv Sytten, Luseknækkeren og Rosasco Seramonsky. Nu har de endelig fundet et hjem til Rasmus, i Stensätra, hos den rare bondemand Nilsson og hans kone. Rasmus er blevet der, mens Oskar har begivet sig ud på landevejene igen. Men Rasmus vil ikke være der. Han vil være sammen med Oskar. Men skal han sige nej til en mor og en far, en hel gård, med heste, køer og hele baduljen? Ja, for Rasmus vil hellere være sammen med Oskar. Og Oskar, han vil også være sammen med Rasmus.

logo
© 2019 Astrid Lindgrens Värld AB. info@astridlindgrensvarld.se, +46 (0)492 798 00. Box 198 SE-598 85 Vimmerby, Sweden. Org. nr: 556303-3033.