searchSymbol
hero

Tilgængelighed

Chancen for at træde ind i en eventyrverden og for en stund genopleve de fantasirige fortællinger, som Astrid Lindgren har skænket os, er en mulighed for positive oplevelser, som vi gerne vil anbefale til alle. At gøre denne mulighed tilgængelig for alle, så vidt det er muligt, er en kontinuerlig og langsigtet proces, som Astrid Lindgrens Verden er engageret i. Vi har et samarbejde med den svenske afdeling af EQUALITY, der har udarbejdet en tilgængelighedsoversigt over parken, som du kan finde her.


Godt at vide for personer med funktionsnedsættelse:

Terrænet i parken er relativt fri for niveauforskelle, og der er masser af åbne arealer. Der er cirka 1700 meter rundt i hele parken, hvis man følger hovedgaderne.


Parkering

Cirka 50 meter fra indgangen er der afmærkede pladser til bevægelseshæmmede personer. Der betales normalt parkeringsgebyr, 60 SEK for en hel dag. Parkeringsgebyret betales til vores værter på parkeringspladsen eller ved billetlugerne.


Indgang

Der betales indgangsgebyr ved billetlugerne, som alle er kørestolstilpassede. Gæster med funktionsnedsættelse betaler normal indgangspris. Der er gratis adgang for medfølgende personlig assistent/ledsager.


Ledsagere

Hvis du har en funktionsnedsættelse, som medfører behov for en ledsager, får ledsageren gratis adgang ved fremvisning af et ledsagerbevis. Ledsagerbeviset skal være udfærdiget med personoplysninger for såvel ledsageren som personen med funktionsnedsættelse. Forældre til børn med funktionsnedsættelse får ikke gratis adgang, hvis vedkommende ikke er ansat ledsager og kan fremvise ledsagerbevis. Kontakt billetlugerne for yderligere information.


Førerhund/hund

Førerhund i sele og vest får adgang til parken. Førerhunde samt service- og signalhunde er velkomne inde i restauranter/på udendørs serveringssteder efter kontakt med vores medarbejdere.


Teleslynge

I vores Information ved indgangsområdet findes en række bærbare teleslynger, der udlånes til personer med hørenedsættelse. Systemet er trådløst med en modtager og en personlig teleslynge, som man bærer omkring halsen, alternativt i et par hovedtelefoner. I denne modtager vælger du derefter, hvilket teatermiljø du vil lytte til. Så hvis du for eksempel vil lytte til forestillingen Sørøver-Fabbes pige med Pippi Langstrømpe i Villa Villekulla, skal du være i dette miljø for at opnå god modtagelse.

Kørestole

Astrid Lindgrens Verden tilbyder et begrænset antal kørestole, som vores gæster kan låne. Disse skal forudbestilles dagen før besøget på telefon +46 (0)492-798 00.


Forestillinger

Alle vores forestillinger gennemføres med højttalere, og der er særlige pladser til kørestole i vores større miljøer. Kom helst i god tid til forestillingerne, så har vores medarbejdere bedre muligheder for at sikre jer en god plads.


Tegnsprogstolkning

I vores bestræbelser på at gøre teateroplevelsen tilgængelig for så mange som muligt har vi nogle gange i løbet af sæsonen tegnsprogstolke, der medvirker i visse af forestillingerne. Tegnsprogstolkene er så en del af forestillingerne og får både kostume, figurer og instruktion, så deres medvirken bliver en naturlig del af teatret. Forestillingerne tegnsprogstolkes efter en fastlagt tidsplan, så du ved disse lejligheder har mulighed for at se samtlige tolkede forestillinger den dag. Læs her for at se, hvilke datoer vi har tegnsprogstolkning.


Restauranter

Alle vores restauranter er tilpasset til kørestole.


TOILET

Toiletter til bevægelseshæmmede personer findes følgende steder:

  • A. Larssons pannkakor (A. Larssons pandekager)
  • Saltkråkan (Krageøen)
  • Stadsmästargården (Borgmestergården)
  • Törnrosdalen (Rosendalen)
  • Mattisborgen
  • Den lilla, lilla staden (Den lille, lille by)

logo
© 2019 Astrid Lindgrens Värld AB. info@astridlindgrensvarld.se, +46 (0)492 798 00. Box 198 SE-598 85 Vimmerby, Sweden. Org. nr: 556303-3033.