searchSymbol
hero

Vi tager mad alvorligt

På et sted, hvor så meget handler om eventyr, skal du naturligvis også forvente at få serveret eventyrlig mad. I vores restauranter fremstiller vi al maden fra grunden, i vores egne køkkener og hovedsageligt med råvarer fra lokalområdet. Her finder du reel, smålandsk husmandskost som medisterpølse med kogte kartofler og stegt flæsk med raggmunk (kartoffelpandekage). Med der er også frikadeller med kartoffelmos, pandekager og meget andet. Forud for denne sæson har vi valgt at tilføje endnu flere grøntsager på vores tallerkner og vi tilbyder flere vegetariske alternativer. Hvis et medlem af familien er allergisk eller af anden årsag har brug for specialkost, tilbyder vi også et eller flere allergialternativer.

 

 

På vores restauranter er der alt fra reel, smålandsk husmandskost til enklere retter. Vi har også masser af hyggelige caféer og mindre madsteder med alt fra boller, bagværk og smørrebrød til pandekager og vafler med syltetøj og flødeskum. Vi har også masser af picnicsteder til dem, der søger længere ud i parken, eller hvis du har din egen madkurv med.

 

Da vi tog skridtet fuldt ud og begyndte at lave al vores mad fra grunden, så var det naturligt for os at vælge lokalt producerede råvarer. Dels for at tilbyde gæsterne en ægte og sund madoplevelse, men også for at støtte det lokale erhvervsliv og bidrage til en reduktion af miljøbelastende transporter. I brochuren “Vi tager mad alvorligt” kan du læse mere om vores tanker omkring mad og drikkevarer i Astrid Lindgrens Verden. Du kan downloade brochuren her.

I Astrid Lindgrens Verden er der godt 20 restauranter, serveringssteder, caféer og kiosker. Omkring 160 medarbejdere er beskæftiget med at tilberede og servere denne veltillavede mad. Det er vigtigt for os at være en god og sjov arbejdsplads, hvor vores medarbejdere trives og udvikler sig. Vi samarbejder allesammen – køkkenassistenter, kokke, tjenere, buffetmedarbejdere, kassepersonale og ledere – med henblik på at give vores gæster en god måltidsoplevelse med smagen af Småland.

Har du nogle spørgsmål eller synspunkter om maden i Astrid Lindgrens Verden? Kontakt mig, så svarer jeg dig.

Sara.Hedblom@astridlindgrensvarld.se

Sara Hedblom,
Ansvarlig for mad og drikkevarer i Astrid Lindgrens Verden.

 

image
logo
© 2019 Astrid Lindgrens Värld AB. info@astridlindgrensvarld.se, +46 (0)492 798 00. Box 198 SE-598 85 Vimmerby, Sweden. Org. nr: 556303-3033.